Søg

Fællesskab og samhold gennem musikk

01.12.2014

Det hele startede med at Amir Ghomi og Arta Ghavami sad og talte om, hvor fedt det ville være, hvis vi i Norden havde en fælles sang at synge – en nordisk hymne!
Tekst: Hulda Zober Holm, Foto: Shutterstock

shutterstock_103734005.jpg
Amir er uddannet ingeniør, men ernærer sig som musikproducer og eventmager, og Arta Ghavami er klassisk uddannet komponist og filosof. De arbejder sammen i musikstudiet Goosebump Factory.
De har sammen med deres projektgruppe og samarbejdspartnere set på, hvad en nationalsang er, hvordan den er opstået, og hvilken funktion den har. De er også i gang med at finde ud af, om der findes en særlig nordisk identitet i musikken og en særlig nordisk lyd.

En nordisk hymne kan være med til at skabe debat om, hvad nordisk identitet er, og en hymne kan måske være med til at gøre Norden endnu mere synlig i udland, hvor der i disse tider i forvejen er interesse for alt, hvad der er nordisk.

Men det handler især om at bruge musikken til at skabe en stærkere følelse af nordisk fællesskab, siger Arta Ghavami, og hun fortsætter; musikken er et metafysisk sprog, som alle forstår. Musikken taler gennem følelser, og det er de følelser, vi gerne vil have fat i. Vi vil gerne tale til en underbevidsthed og til nogle følelser, som kan samle os. Vi vil gerne skabe sammenhold.

Nordisk hymne har for nylig fået besked om at de vil modtage en bevilling fra Nordisk Kulturfond. Om alt går vel, skal den nordiske hymne opføres ved Nordisk Råds session i 2015.

Både Foreningerne Nordens Forbund og Nordisk Sprogkoordination er samarbejdspartnere til Nordisk Hymne, og vi ønsker vores samarbejdspartner tillykke samt held og lykke med det fortsatte arbejde.